Underholdende, lærerigt og udfordrende

- det er vores opskrift på en sjov aktivitet med kollegaerne og samarbejdspartnerne. Med fokus på netop jer og med disse tre ingredienser, er I garanteret en teambuilding tur, der vil blive talt om i lang tid efterfølgende. Om det drejer sig om aktiviteten til sommerfesten, personaleforeningens årlige hyggetur eller noget helt tredje, står vi klar til at give Jer en alletiders oplevelse sammen.

Vi har mange års erfaring med teambuilding arrangementer, og i 2022 havde vi over 40 virksomheder med på vandet, lige fra kommuner og store virksomheder til frivillige foreninger og SMV’ere. Vi sætter en ære i, at skabe de bedste rammer ud fra Jeres ønsker og behov. I vil få nogle mindeværdige oplevelser i et trygt og professionelt miljø, som bringer jer tættere sammen.

Teambuilding arrangementer og gruppeture med f.eks. personaleforeningen, skræddersyes så I får en underholdende og samtidig lærerig tid sammen.

De korrekte teknikker betyder mindre end sjove, hyggelige og gode stunder I kommer til at huske. Og vigtigst af alt: Vi sørger for, at ALLE kan være med og får en fantastisk oplevelse sammen, så I kommer hjem med en herlig tid sammen i rygsækken og kender hinanden endnu bedre.

Vi indkøber nyt udstyr løbende, så I er sikret den bedste oplevelse i kvalitetsudstyr- og beklædning. Vores instruktører er professionelt uddannede via Dansk Kano og Kajak Forbund, Dansk Sejlunion samt Dansk Førstehjælpsråd så alle kan føle sig i trygge og kompetente hænder.

Inkluderet i Wayves teambuilding pakke er:

  • 2 timers lærerig og underholdende oplevelse, hvor alle kan være med

  • Sjove aktiviteter på vandet med konkurrencer og lege, der binder jer sammen som et team

  • Alt det nødvendige udstyr og beklædning, herunder våddragt, sikkerhedsvest og anorak.

  • Hyggelige, maritime faciliteter på Aalborgs historiske Limfjordsværft såsom omklædningsrum og mulighed for aflåst taskeopbevaring

  • Certificerede og passionerede instruktører

En ideel mulighed, hvis sulten melder sig før eller efter turen på vandet, er vores nabo Aalborg Streetfood, som kun ligger 50 meter længere nede ad vejen.

Har du en særlig forespørgsel eller ønsker du at booke os, så send os en mail på info@wayve.dk eller ring direkte til instruktør, Philip, på 20717273. Vi er klar til at give Jer en sjov og mindeværdig oplevelse sammen på vandet!

Depositum

Ved booking indbetales et depositum svarende til 50 % af det samlede beløb, hvilket aftales ved booking. Når fakturaen på depositum er betalt, er bookingen bekræftet og tiden er jeres. 

Deltagerantal/vilkår

Når du booker events for grupper hos os, behøver du ikke at kende det endelige deltagerantal før senest 14 dage før eventet. Indenfor 14 dage af eventet kan vi tilføje flere deltagere, såfremt vi har kapacitet til det. Vi giver ikke pengene tilbage hvis der er færre deltagere end oplyst 14 dage før eventet.

Aflysning

Når I indbetaler depositum, indgår vi en bindende aftale. Det er derfor ikke muligt at få pengene tilbage, hvis I senere ønsker at aflyse. Vi vil rigtig gerne finde en løsning med jer, om at flytte eventet til et senere tidspunkt hvis det ikke skulle være muligt at afholde det på det tidspunkt, der er booket til.